For de fleste rejsebureauer, krydstogtarrangører og andre typer salgsled i rejsebranchen er Grønland stadig et nicheprodukt, der appellerer til nichesegmenter - med mindre man udelukkende fokuserer på polarregionen som sit speciale.

Hvad angår marketing og markedsforståelse er vi kommet langt i Grønland i løbet af de seneste fem år. Vi har sendt vores fotograf til afsidesliggende bjergtoppe og har bedt vores internationale kollegaer om at gennemføre spørgeskemaundersøgelser med de turister, der sejler med Sarfaq Ittuk, og hver eneste dag lærer vi mere og mere om, hvor disse nicherejsende kommer fra, takket være vores lufthavnsregistreringsprojekt.

Hvad angår marketing og markedsforståelse er vi kommet langt i Grønland i løbet af de seneste fem år.

Flertallet af jer ved, hvad der sælger, og I kender jeres hjørner af Grønland – sikkert endnu bedre end vi gør. Men indimellem ser vi alligevel, at muligheden for at nævne nogle interessante facts, USP’er, eller måder at brande og fortælle om Grønland, forpasses. 

Endnu en inspirationsliste

Når vi kigger i flere af de årlige rejsekataloger med alle slags tænkelige Grønlandsprodukter, glæder vi os over at konstatere, at rigtig mange tydeligvis har glæde af vores undersøgelser og aktivt bruger flere af vores marketingværktøjer. Flertallet af jer ved, hvad der sælger, og I kender jeres hjørner af Grønland – sikkert endnu bedre end vi gør.

Men indimellem ser vi alligevel, at muligheden for at nævne nogle interessante facts, USP’er (unique selling points), eller måder at brande og fortælle om Grønland, forpasses. Så ja, vi har lavet en liste.

Men husk, at listen ikke nødvendigvis er de 10 vigtigste USP’er. Måske passer de ikke alle sammen til jeres kunder, men hvis bare nogle af pointerne gør, så kan de være brugbare næste gang, I opdaterer brochurer, hjemmesider og turbeskrivelser.

1 LÆKRE LANDSKABER OG FABELAGTIGE FJORDE

Der er sikkert mange mennesker, der forbinder fjorde med Norge, og det er helt forståeligt, men prøv at zoome ind på et kort over Grønland på nettet eller kig nærmere med et forstørrelsesglas. Særligt på Sydgrønland, regionen omkring Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit på østkysten. Vi har mange fjorde, som krydstogtselskaberne allerede kender, og sunde, bugter og små vige, som både vi og vores gæster elsker at udforske året rundt.

Vi har masser af fjorde og både vi og vores gæster elsker at udforske dem hele året rundt.

Sidste år var et fantastisk år for nordlys, og 2016 forventes ligeledes at blive et rigtig godt nordlysår.

2 AURORA-BÆLTET

Sidste år var et fantastisk år for nordlys, og 2016 forventes ligeledes at blive et rigtig godt nordlysår. I de sydlige egne af Grønland og rundt om og under Polarcirklen er der, hvor aurorabæltet er (glem dog ikke, at nordlys også kan ses fra højere breddegrader), og chancen for at se nordlys er ofte bedst fra 60-67 breddegrader, f.eks. hvor byer som Kangerlussuaq, Sisimiut, Nuuk, Narsarsuaq, Qaqortoq, Tasiilaq osv. ligger. 

Derudover er lysforurening, takket være punkt 4 og 6 herunder, nærmest ikkeeksisterende i Grønland, og det gør det til et af de bedste steder i verden at opleve nordlys. Kilder: NOAA & Alaska Edu

 

Grønland er et af de bedste steder i verden at opleve nordlys.

3 FANTASTISK LUFT- OG VANDKVALITET

I virkeligheden er det en trist realitet, at man ikke kan regne med ren luft og rent vand mange steder i verden.

Heldigvis behøver du ikke at bekymre dig om os, der bor i Arktis! Faktisk er kvaliteten og renheden af luft og vand i Grønland blandt klodens hhv. højeste og bedste, ganske simpelthen fordi, der er så få mennesker, der bor i de allernordligste egne. Kilde: Air Pollution in the World: Real time Air Quality map– se efter de grønne flag.

Okay, indrømmet, der er endnu ikke installeret målestationer i Grønland, men det understreger egentlig pointen.

Faktisk er kvaliteten og renheden af luft og vand i Grønland blandt klodens hhv. højeste og bedste, ganske simpelthen fordi, der er så få mennesker, der bor i de allernordligste egne.

4 DEN LAVESTE BEFOLKNINGSTÆTHED

Har du kunder, som sætter pris på ”slow tourism” og som kendetegner sig ved bare få uger om året at nyde at være offline, fremfor det modsatte og udforske øde, stille steder langt væk fra storbyens trængsel og larm? Hos os vil din søgen være ovre!

Grønland er det mindst befolkede land i verden, og selvom 80 % af det er dækket af Indlandsisen, så kan dine kunder sagtens stadig finde tusindvis af steder og ubeboede lommer, som de kan have helt for sig selv særligt hvis de er lidt eventyrlystne.

Dine kunder sagtens stadig finde tusindvis af steder, som de kan have helt for sig selv – særligt hvis de er lidt eventyrlystne.

September er ideel på så mange måder: bedre chancer for at få den transport og de værelser du har brug for, ingen myg, nordlys sæsonen er begyndt, farverne i landskabet ændrer; måske de første snefnug falder, og hvert besøgs-værdigt sted du kan forestille dig er ikke overfyldte.

5 GLOBAL OPVARMNING: BLIV KLOGERE

Det er helt sikkert et paradoks, at nogle mennesker jagter den smeltende is for ved selvsyn at opleve klimaforandringerne, når det udleder CO2 at komme hertil, og det er også derfor, at vi sjældent nævner klimaforandringerne marketingsmæssigt. Men det skal ikke afholde jer fra at oplyse dem, der besøger Grønland, om, hvad der foregår, effekten af global opvarmning, og hvad vi hver især kan gøre i arbejdet for en grønnere fremtid.

Der er nogle få, der arbejder med konceptet om ”borger-videnskab” for at få deres kunder til at foretage amatørundersøgelser af global opvarmning, mens de er på ferie. Se dette eksempel: Arctic Friend

6 ATTRAKTIVE SEPTEMBER-REJSER

Sidste år satte Grønland turisme-rekord, og det betyder, at der er stor efterspørgsel på værelser og flysæder. Det gælder især for Ilulissat i højsæsonen i juli og august, men også Tasiilaq og Kulusuk er godt med. Nuuk har typisk bedre plads i disse måneder. Kilde: http://tourismstat.gl

De af jer, der kan lokke kunder til polarregionen i september, kan faktisk ofte tilbyde dem en bedre pakke; bedre muligheder for at få det ønskede antal flybilletter og sengepladser, der er ingen myg, nordlys-sæsonen er begyndt, farverne i landskabet ændrer sig, måske falder den første sne, og alle de steder, man kan drømme om at besøge, er simpelthen mindre overrendt.

7 LÆKKERBISKENER FOR FOODIES

Kulinariske vaner, traditioner, råvarer, ingredienser, kort sagt mad, binder os sammen på tværs af landegrænser og kulturer.

Nogle af jer vil måske være overraskede over, at ordet ”mad” er blandt de mest søgte termer på vores hjemmeside greenland.com. På nuværende tidspunkt kan vores google analytics ikke skelne mellem om, folk søger på netop det ord for at se, om vi har andet at byde på end sælsuppe (de kan være bekymrede for bredden i udvalget), eller om de bare er nysgerrige efter at lære mere om den brede vifte af retter, som det grønlandske køkken tilbyder.

Måltider rettet mod turister bliver mere og mere sofistikerede, og vi stræber altid efter, at vores køkken og gastronomiske traditioner er et element og et USP på FAM- og presseture.     

Få mere inspiration her: ‘How Climate Change is Transforming Food Culture of Greenland’

Nogle af jer vil måske være overraskede over, at ordet ”mad” er blandt de mest søgte ord på vores hjemmeside greenland.com. På nuværende tidspunkt kan vores google analytics ikke skelne mellem om, folk søger på netop det ord for at se, om vi har andet at byde på end sælsuppe

Vi har skabt #GreenlandPioneer som det primære hashtag til alt rejserelateret i Grønland.

8 SOCIALE MEDIER: ENGAGERER DU DINE KUNDER?

At bruge Twitter, Instagram, Facebook osv. er blevet den moderne måde at sende postkort på, som vi alle gjorde for bare 10-15 år siden – og nogle stadig gør. I dag foretrækker de fleste mennesker og rejsende dog at uploade ikke bare ét, men adskillige billeder i løbet af deres ferier for at fortælle familie og venner, hvordan det går, og hvor de er; ja, vel for at prale også, for at sige det som det ofte er.

Vi har skabt #GreenlandPioneer som det primære hashtag til alt rejserelateret i Grønland. Mange af jer arbejder i firmaer med velfungerende strategier for sociale medier og kampagner. Men husker du også at engagere og involvere kunderne, når de er i Grønland, og opfordrer I dem til også at bruge jeres foretrukne hashtags?

Få mere inspiration her ved at følge et Nordamerikansk firma, der klarer sig virkelig godt ved at bruge blogs og sociale medier: Quark Expeditions

 

9 GEOGRAFISKE STEDNAVNE >< KÆLENAVNE DER VÆKKER NYSGERRIGHEDEN

Vi er ikke et hak bedre selv, så vi peger ikke fingre. Men derfor kan vi alligevel godt gøre opmærksom på, at det ikke altid giver mening at bruge de regionale og lokale stednavne. Hvad adskiller Vestgrønland fra eksempelvis Nordgrønland? Er Sisimiut en del af ”Midtgrønland”, ”Midtvestgrønland” eller simpelthen bare ”Vestgrønland”? Og sælger selve regionsbetegnelsen ”Sydgrønland” egentlig særligt godt i turismesammenhænge? For hvorfor booke en rejse mod et sted, der hedder noget med "syd", når mange rejsende drømmer om at sætte kursen mod ”Det Høje Nord”?


En måde at komme omkring dilemmaet er at bruge nogle mere kreative og beskrivende navne for byer og regioner. Navne, der efterlader billeder på kundens nethinde. Brug for eksempel en betegnelse så som Polarcirkel-regionen, når I beskriver, hvor Sisimiut og Kangerlussuaq ligger. Brug ”Colourful Nuuk”, byens eget slogan, til at understøtte hovedstadens brand. Eller hvad med ”Nordlyslandet”, ”Fjordlandet”, ”Det Grønne Grønland” eller ”Erik den Rødes Land” i stedet for Sydgrønland? Måske har du nogle meget bedre bud, og i så fald så hører vi meget gerne fra dig.

Hvorfor booke en rejse mod et sted, der hedder noget med "syd", når mange rejsende drømmer om at sætte kursen mod ”Det Høje Nord”?

Vi vil gerne høre din mening, for den er vigtigere end vores egen.

10 UDFYLD SELV:_________

Okay, nummer 10 er lidt snyd. For vi vil egentlig hellere gerne høre din mening, for den kan i sidste ende medvirke til at forme vores egen.

Har du nogen kommentarer, forslag eller ideer? Hvad virker i dine øjne, og hvad virker ikke? Kender du nogen trends eller andre brugbare selling points, som vi burde bruge oftere for at sælge Grønland som dine kunders næste feriedestination?