Venligst kreditér fotografen

Visit Greenland går ind for at brande Grønland med attraktive og nutidige billeder, og vi er ligeledes glad for, at andre virksomheder, medier og institutioner bruger billederne fra Libris til deres materiale. Selvom billederne er gratis, tilhører rettighederne fotografen. For at vi kan blive ved med at tilbyde jer gratis fotos og video, er det helt nødvendigt, at I er opmærksomme på altid at kreditere fotografen, når I bruger billederne.

 

Se et eksempel her, hvordan en passende kreditering af en fotograf ser ud:

 

Se et eksempel her, hvordan en manglende kreditering af en fotograf ser ud:

 

På hvert et billede på Libris, står fotografens navn til højre for billedet i tekstfeltet. Licensen for billedet kan ligeledes findes i dette tekstfelt, ved at trykke på linket under “Download the agreement here:”.

Her kan I læse licensen, som er vores retningslinje for, hvordan kreditering anvendes og hvad man som slutbruger må bruge billederne til. Kort sagt, så er kreditering af fotografen en forpligtelse for alle der bruger billederne, og dette gøres ved synligt og tydeligt at kreditere ethvert billede ved anvendelse både elektronisk og på tryk. Kreditering sker ved at nævne fotograf/ophavsmand og Visit Greenland.

Billederne må desuden ikke videresælges eller videregives til tredjeparter i nogen form.

 

Det kan få konsekvenser

Hvis ikke en passende kreditering anvendes ved brug af Visit Greenlands billeder fra Libris eller der sker en overtrædelse af licensen, kan der være konsekvenser i form af en økonomisk opkrævning fra fotografen ved afsendelse af en faktura til slutbrugeren. I tilfælde af manglende kreditering eller forkert brug af billeder, er evt. krav fra fotografer overfor slutbrugerne Visit Greenland uvedkommende.

Visit Greenland vil dermed opfordre slutbrugerne på Libris til at skrive til libris@greenland.com, hvis der er den mindste tvivl om, hvordan og hvorledes fotokreditering anvendes. Hellere spørge for meget end for lidt. Lad os promovere Grønland sammen ved brug af billederne med passende fotokreditering!

Linket til Visit Greenland's foto database kan findes her.

Guideline til at oprette en bruger og for anvendelse af Libris kan findes her.