Nuuk Fjord Adventure var en medietur henover sommeren, som var rettet mod et bredt spektrum af medier i Nordamerika, Europa og Asien. Det var en blanding af Instagram-influencers, bloggere og onlinemedier, som også laver indhold til aviser og rejse-hjemmesider.

Målet med presseturen var at fremvise det bedste af de bløde og urbane oplevelser i Nuuk og de omkringliggende fjorde. Deltagerne fra de udvalgte medier smagte lokalproduceret grønlandsk mad, besøgte museer og prøvede alle former for udendørs oplevelser fra sejlads til vandreture og fiskeri og overnatning i hytter.

Fokuspunkter for Visit Greenland:

  • Promovere ‘hytte’- og ‘fjord’-aktiviteter
  • Få produceret drone-optagelser af fjordene
  • Få lavet det materiale om håndfiskeri, der har manglet
  • At give en afrundet kulturel og historisk oplevelse
  • Sætte medierne i forbindelse med de lokale
  • Skabe synlighed om lokale operatører

Feedback:

  • Denne tur var på sin vis en test, fordi der var indarbejdet meget fritid i rejseplanen. Deltagerne blev overraskede over, hvor meget fritid, der var indlagt i programmet, men de brugte tiden på at sove, opstøve deres egne historier, optage og så videre. Denne type rejseplan er en lidt større udfordring for Visit Greenland at håndtere, fordi den kræver mere planlægning på stedet, ligesom der skal skabes kontakter undervejs, men medierne var meget glade for den tid, de fik for sig selv. Ifølge feedbacken var de stadig meget trætte, fordi de havde udnyttet tiden alene!
  • Maden var overraskende god, og journalisterne var overvældede over portions-størrelserne. I Qooqqut Nuan sagde en asiatisk journalist: “Det er den bedste thai-mad, jeg har fået udenfor Thailand!”
  • Nuuk blev omtalt som Arkitis’ hovedstad, som et Reykjavik for 20 år siden, et sted med en følelse af fællesskab.
  • Om det at være i naturen: “Her kan du slappe af, drikke rent vand, indånde den friske luft, kroppen går simpelthen ned i gear. Det er et virkelig godt selling point.