En opdateret og forbedret Flickr database

Visit Greenlands Flickr arkiv er nu blevet opdateret med en bedre struktur, der gør det nemmere at finde rundt i de mere end 3.000 fotos, som er samlet i fotodatabasen.

Det landsdækkende Flickr arkiv på flickr.com/ilovegreenland er en fælles ressource for oplevelsesindustrien både i og udenfor Grønland, der gør det lettere at skabe og sammensætte visuelle fortællinger på baggrund af frit tilgængelige fotos.

Nu er det nemmere at finde rundt i de mere end 3.000 fotos

Vi har samlet billederne i en serie af såkaldte “Albums”

Visit Greenland har gennem hele 2014 videreudviklet og forbedret platformen, så den i dag fremstår mere søgbar og overskuelig end tidligere.

Dette har vi bl.a. gjort ved at samle billederne i en serie af såkaldte “Albums” (se billede nedenunder), der hver især følger det relancerede greenland.coms hovedstruktur. På den måde er der overensstemmelse mellem album-kategorier på Flickr og greenland.coms menustruktur.

Du kan som bruger derfor nu finde albums indenfor hver af de aktiviteter, som også er beskrevet på greenland.com, ligesom destinationer, Big Arctic Five og websitets About Greenland sektioner har fået tildelt egne albums med relevante billeder i Flickr databasen.

Derudover har vi opdateret alle billeder i databasen med nye og bedre “tags”. Tags er små kodeord (se billederne nedenfor/tryk billedet for at forstørre det), der skrives ind i hvert billede på Flickr, så brugere kan søge på disse i platformens søgefelt.

Det betyder eksempelvis, at det er gjort lettere at finde alle relevante fotos om East Greenland, kayaking, reindeer, heliskiing og så videre, fordi billeder nu er tagget stærkere og mere logisk i forhold til de kategorier, som vi normalt anvender til at omtale aktiviteter, steder, og lignende.

Du kan få overblik alle tags i vores Flickr database på flickr.com/photos/ilovegreenland/tags og i Flickrs søgefelt øverst til højre på sitet kan du desuden søge frit med egne keywords i hele ILoveGreenland databasen.

Tags er små kodeord, der skrives ind i hvert billede på Flickr

Alle tags på Flickr er på engelsk

Det er dog væsentligt at være opmærksom på tre ting, der kan forbedre søgeoplevelsen på Flickr.

For det første gavner det at være bekendt med kategorierne vi anvender til at inddele websitet og Flickr databasen i hovedtags. Jo bedre man husker aktivitetsnavne og stednavne (hiking, boat tours, Tasiilaq, Oqaatsut) desto tættere er man på de nøgleord, som databasen er tagget med.

For det andet er det væsentligt at huske på, at alle tags på Flickr er på engelsk, da opgaven med at lave tags på flere sprog er for stor til at vi p.t. kan løse den i praksis.

Og for det tredje er det vigtigt, at man som bruger kan navigere Flickrs søgefelt rigtigt. Med dette mener vi blot, at du ved enhver søgning skal være opmærksom på at vælge at søge specifikt i ILoveGreenland databasen og ikke på hele Flickr, da du ellers risikerer at få vist billeder, som du ikke har rettigheder til at anvende.

På billedet nedenfor (tryk på billedet for at forstørre det) kan du se hvordan en søgning udtrykker sig, og hvordan du skal vælge den rigtige søgefunktion - “Greenland_com's Photostream” - fra drop-down menuen i søgefeltet. Eller

Det er vigtigt, at man som bruger kan navigere Flickrs søgefelt rigtigt

Send os gerne feedback på info@greenland.com

Som en sidste ting vil vi blot minde om, at databasens grundvilkår er, du som bruger forstår at læse og anvende den licens, der er tilknyttet billedteksten på hvert foto, og at du samtidig overholder de basale krav om kreditering på eller ved hvert billede der anvendes.

God fornøjelse med arkivet, og send os gerne feedback på info@greenland.com