Mens ånden, stoltheden og de gode minder og best practice fra Arctic Winter Games 2016 stadig står frisk i erindringen, er der én ting, som entreprenører og drømmere i Grønland nu overvejer: ”Hvordan kan vi genskabe den succes, når det gælder vores andre events såsom Arctic Circle Race i Sisimiut, Polar Circle Marathon i Kangerlussuaq eller Igasa Food Festival i Narsaq?"

"Musik, mad og sport er nogle af de mest universelt forståelige elementer, der skaber fællesskab mellem mennesker uanset, hvor de kommer fra"

Grønland afholder masser af spændende events, der måske ikke opstod med turisme for øje, men som ikke desto mindre appellerer til netop turister. Musik, mad og sport er nogle af de mest universelt forståelige elementer, der skaber fællesskab mellem mennesker uanset, hvor de kommer fra. Men udover førnævnte events, er der også festligheder langs kysten i forbindelse med Nationaldagen, Arctic Sounds Music Festival, Avannaata Qimussersua, og mange flere.

At booste besøgstallene til events, der finder sted udenfor højsæsonen, kan være med til at udvide sæsonen, fordi events er begivenheder, der er værd at rejse efter – en reason-to-go i en periode, der måske ellers mangler stærke selling points. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Arctic Winter Games er her fem tips til at drage fordel af events i Grønland og med succes placere dem i et turismeperspektiv.

1. Få spredt ordet tidligt

Folk skal kende til en event i god tid, hvis de skal kunne planlægge deres rejse efter den. Hvis du synes, det er for tidligt at begynde at reklamere for din event, så er det sandsynligvis perfekt timing. Turister i Grønland har som regel brugt mellem 3-6 måneder på at planlægge og booke rejsen, så promoveringen af en event skal passe med denne tidsramme.

Hvordan gjorde AWG2016? The Arctic Winter Games International Committee and Hosting Community brugte enhver mulighed for at promovere eventen i to år forud for selve afviklingen af legene. De udvalgte et par hashtags (#AWG2016 og #JoinFeelJump) og skabte derudfra indhold til de sociale medier i hele perioden. 

"De udvalgte et par hashtags (#AWG2016 og #JoinFeelJump) og skabte derudfra indhold til de sociale medier i hele perioden"

The Press Relations Committee sendte invitationer ud til internationale medier et år i forvejen. Visit Greenland brugte enhver mulighed for at nævne eventen overfor relevante medier, og det betød, at Arctic Winter Games blev nævnt i store medier forud for selve afholdelsen af legene. Da Lonely Planet satte Grønland på 2016-listen over ”Best in Travel Destination”, blev Arctic Winter Games specifikt nævnt som en grund til at besøge Grønland netop dér.

"Det er et af de punkter, hvor vi i Grønland må være ærlige overfor os selv, når vi beslutter, om en event virkelig er turistvenlig eller ej"

2. Hold fast i datoen uanset hvad

Turister har brug for sikkerhed omkring datoer, hvis de skal planlægge en hel rejse omkring en enkel event. At komme til Grønland kræver en række internationale fly, hotelværelser og anden transport. Dertil kommer mere tid og flere penge, end man umiddelbart tænker over. Turister har med andre ord brug for at vide, at eventen bliver gennemført, og at oplevelsen vil være alle deres anstrengelser værd.

Det er et af de punkter, hvor vi i Grønland må være ærlige overfor os selv, når vi beslutter, om en event virkelig er turistvenlig eller ej. Det gælder særligt for sportsevents, herunder trail-løb, som afholdes i naturen og altid er afhængige af vejrliget.

Hvad gjorde AWG2016? Selvom alt pegede på usædvanligt varme temperaturer for årstiden og manglende sne i Nuuk under eventen, sørgede the Hosting Community altid for både i interviews og pressemeddelelser at understrege, at legene ville finde sted som planlagt.

3. Værtsskabet er lokalt, positioneringen national

At være vært for en event er en god måde at få din by på landkortet og fremvise din regions unikke selling points. Det er også en fantastisk mulighed for at udnytte Pioneering Nation-værdierne om fællesskab og samarbejde til at sætte fokus på Grønland som helhed. Udnyt muligheden for at fortælle en historie, der sætter eventens tema ind i et bredere Grønlandsperspektiv.

Hvad gjorde AWG2016? Selve legene fandt sted i Nuuk, men det var Grønland, der var vært. Atleter, kulturelle repræsentanter og frivillige kom fra hele kysten, og åbnings- og afslutningsceremonierne bød blandt andet på forskelligartede, optrædende kunstnere fra alle fem regioner. Derudover var der daglige pressekonferencer, hvor en række talere diskuterede temaer som kultur & identitet, miljømæssige forandringer og fiske- og turismeindustrien på nationalt plan.

"Udnyt muligheden for at fortælle en historie, der sætter eventens tema ind i et bredere Grønlandsperspektiv"

"Selv de fedeste events i verden vil have svært ved at fylde tilskuerpladserne, hvis folk ikke kan nå frem til stedet"

4. Gør det let at komme frem

Selv de fedeste events i verden vil have svært ved at fylde tilskuerpladserne, hvis folk ikke kan nå frem til stedet. Event-baserede rejseplaner er som regel kortere og mere tætpakkede, så de rejsende går efter at optimere deres ressourcer i form af relativt billig, pålidelig og rettidig transport. For eksempel går Arctic Circle Race glip af mange nordamerikanske deltagere, fordi der ikke er noget tilbud, der kombinerer deltagerafgift og flybillet via Reykjavik. Det tilbud findes kun via København, som er dyrere og giver længere rejsetid.

Hvad gjorde AWG2016? Eftersom legene blev afholdt i Nuuk, var der ikke alene flyforbindelser via København og Kangerlussuaq, men også direkte fly via Reykjavík for at sikre publikum og deltagere flere adgangsveje. Derudover skabte Air Greenland til anledningen en luftbro til eventen, så udbuddet af flysæder matchede den event-drevne efterspørgsel.

5. Brug pressen til at skabe opmærksomhed

Værdien af at kunne udnytte netværket, omdømmet og publikumsrækkevidden fra de professionelle, internationale medier kan ikke understreges nok. De er nøglefigurer, når der drejer sig om at booste en destination eller events synlighed og give dem top-of-mind status i bevidstheden hos potentielle besøgende. Selvom det bestemt er vigtigt at tilfredsstille de 20 eller måske 200 rejsende, der er til stede, så de taler godt om Grønland overfor familie og venner, skal der blot to pålidelige medier til for potentielt at øge viden om og antallet af turistbesøg i Grønland tusindfold.

Hvad gjorde AWG2016? VIP’er fra den internationale presse blev inviteret til Nuuk for både at dække Arctic Games og rejser i Grønland i bred forstand. Store globale medier, fra National Geographic og BBC til NPR skrev, delte og udgav avisartikler, lavede opdateringer på de sociale medier og korte film, som blev set over hele verden.

"Der skal blot to pålidelige medier til for potentielt at øge viden om og antallet af turistbesøg i Grønland tusindfold"

Har din by et event, der passer godt til turister? Fortæl os om det! Skriv til Mads Skifte: mads@greenland.com.