Visit Greenland har valgt at skifte media.gl fotodatabasen på Flickr ud med platformen Libris by Photoshelter.

Libris tilbyder bedre database organisering, langt stærkere søgefunktioner og en bedre download mulighed af originalfiler, især af de store tiff filer, der er særligt velegnede til printopgaver.

Dette betyder også, at flickr.com/ilovegreenland, som du kender det idag, ophører med at eksistere i andet kvartal af 2016. Flickr vil således i fremtiden fungere som en social media platform for udvalgte fotos, der ikke længere kan downloades. Derfor vil adgangen til databasebilleder i stedet nu ske via Libris platformen på photos.greenland.com.

OPRETTELSE AF BRUGERKONTO
For at gøre din brugeroplevelse på databasen bedst mulig, så anbefaler vi, at du etablerer et brugerlogin til Libris.

Et brugerlogin giver dig universel adgang til platformen og er en éngangshandling lidt ligesom at blive bruger på Facebook eller et andet sted.

Du etablerer din brugerkonto her.

Vælg en email du normalt bruger, og et password du nemt husker.

Når kontoen er oprettet sender du en email til libris@greenland.com.

I emailen skal du inkludere den registrerede email samt dit navn.

Visit Greenland registrerer dig herefter med udvidet brugeradgang og bekræfter dette personligt, så du fremover både har mulighed for at søge og downloade billeder. (Skal andre i din virksomhed også have adgang skal de oprette sig særskilt og kontakte Visit Greenland på samme måde, eller I skal bruge samme login på tværs af virksomheden).

Med et personligt/virksomhedslogin får du bl.a. også udvidede muligheder for at dele billeder fra databasen med andre via såkaldte Lightboxes.

DATABASENS OPBYGNING
Den nye database består af en række overordnede mapper, såkaldte “Galleries”:

Photostream
Her ligger alle databasens billeder i én kontinuerlig strøm

Things To Do
Dette er en samling af gallerier organiseret på samme måde som vi tidligere gjorde på Flickr og på samme måde, som vi inddeler aktiviteter i greenland.coms hovedmenu. De fleste B2B brugere vil opleve, at dette er den mest almindelige mappe at bruge til billedbrowsing.

Destinations
Dette er en samling af gallerier for hvert sted i landet, hvor vi har tilstrækkeligt med fotos til at samle dem i én mappe.

About Greenland
Dette er en samling af gallerier der tilsvarer organiseringen vi havde på Flickr, og som også tilsvarer hovedmenuens indhold på greenland.com.

Photographers
Denne nye samling af gallerier gør det muligt at få overblik over alle fotos fra hver enkelt fotograf i databasen i særskilte gallerier. Alle disse billeder ligger også i gallerier under Things To Do, Destinations og About Greenland de steder, hvor billederne er relevante.

Public
Dette er en databasemappe, der ikke indeholder billeder og vi forventer, at den med tiden bliver usynlig for slutbrugerne, så den ikke skaber forvirring.

SØGNING
Søgefunktionen finder du i toppen af siden under “Search” menuen, og du kan søge på både keywords og en lang række andre kriterier.

Vi anbefaler at søge i feltet Keywords, og du kan betragte det som en fritekst søgning, så hvis du skriver “Sisimiut” får du eksempelvis alle billeder der har tilknyttet tagget/keywordet “Sisimiut” i databasen, som p.t. er 246 billeder.

Eller du kan indsnævre søgning og skrive “Sisimiut winter” og så får du 84 fotos.

Vi har valgt kun at lave keywords på engelsk på databasen, så dette skal du huske på, når du vil finde billeder med “vinter”, som giver 0 resultater, mens “winter” giver 540.

Har du ikke registreret dig som bruger, sådan som beskrevet ovenfor så vil du ikke kunne bruge Search funktionen til at downloade billeder. Downloads vil således kun være tilgængelige sådan som beskrevet nedenfor under “Offentlig Download Adgang”.

LICENSER
Vi fortsætter de to samme licenstyper, som vi hidtil har haft på alle fotos, og du kan til venstre for hvert foto, som du vælger, se fotografens navn samt hvilken licenstype, der er tale om.

Vær opmærksom på forskellen i de to licenstyper. Medmindre du skal repræsentere Grønland mere bredt og non-kommercielt, så kan du som ekstern databasebruger som regel kun forvente at bruge licensen “Limited Commercial License.

OFFENTLIG DOWNLOAD ADGANG
Alle offentligt tilgængelige billeder i databasen kan downloades, og der er ét master password som gælder for alle billeder:

VisitGreenland2015

Det er dog ikke muligt at søge og downloade fotos uden at være logget ind som bruger og registreret af Visit Greenland (se ovenfor).

Vær opmærksom på, at det password du bruger til at logge in på fotodatabasen med IKKE er det samme som det universelle password, som bruges til downloads. Med andre ord: Når du bliver bedt om et download password, så er det som nævnt altid VisitGreenland2015.

Du kan bruge Login knappen i toppen af menuen til højre, eller du kan oprette dig, når du klikker på download knappen på et billede i databasen, hvor et link vil give mulighed for at oprette en brugerkonto. Vær opmærksom på, at dette ikke er det samme som at oprette en egentlig Libris konto, hvilket man kun gør, hvis man vil starte sin helt egen database.

SPØRG HVIS DER ER TVIVL
Vi ved godt, at en helt ny database altid har nogle ujævnheder på vejen, der skal glattes ud før det hele kører uden problemer, så hvis du oplever udfordringer med at downloade, oprette dig som bruger eller lignende, så skriv til os på libris@greenland.com, så vil vi hjælpe dig videre i processen.

Vi håber, at du får god brug af den nye database.

 

DOWNLOAD EN PDF AF DENNE GUIDE