Cruiseworkshop for krydstogtsaktører i Grønland

Visit Greenland afholdt cruiseworkshop for krydstogtsaktører i Grønland i dagene 26.-27. maj. Hovedformålet var at præsentere de nye rammebetingelser for krydstogtsudviklingen, særligt indenfor afgiftsområdet, infrastruktur og søsikkerhed og drøfte hvilke muligheder de giver for fremtiden.

Afgiftsreduktioner

Inatsisartut har på forårssamlingen vedtaget en omlægning af krydstogtsafgiften fra en passagerafgift på 525 kr./passager til en bruttoton afgift per anløb. Den nye afgift vil i gennemsnit betyde besparelser på op til 74% i afgiftstrykket og vil dermed være en væsentlig barriere mindre for rederierne. Den nye afgift træder allerede i kraft fra 1. juni i år, men forventes først at få en effekt på rederierne om tidligst 2-3 år, da rederiernes planlægnings horisont er lang.

Den særligt høje afgift på charterflyvning med turister, hvor indchartrede fly til for eksempel passagerudskiftning, blev højere beskattet end rutefly, bortfalder også. Det vil fremover reducere omkostningerne ved at udskifte større passagergrupper i Grønland.

Den nye afgift træder allerede i kraft fra 1. juni i år.

Den internationale maritime organisation (IMO) har udarbejdet et internationalt regelsæt for sejlads i polare farvande

Nye søfartsregler

Den internationale maritime organisation (IMO) har udarbejdet et internationalt regelsæt for sejlads i polare farvande – herunder hele det grønlandske søterritorie – der forventes at træde i kraft fra 2017. I tråd med dette vil søfartsmyndighederne for Grønland komme med bekendtgørelser, der præciserer reglerne for grønlandsk farvand. Departementet for Infrastruktur oplyste, at der bl.a. er forslag om hvor store skibe, der må sejle i de nordligste farvande og hvilke krav der skal være til minimums isklasse i dele af søterritoriet. Bekendtgørelserne forventes at komme i endelig høring i efteråret 2015.

Med vedtagelse af dele af lodsloven i Inatsisartut forventes en grønlandsk lodsordning at blive indført i nærmeste fremtid.

Det blev fra flere af de deltagende aktører pointeret, at det er vigtigt at nye regler, der har væsentlige operationelle eller økonomiske konsekvenser, indføres med tilstrækkelig lang varsel til at rederierne kan indrette sig på dem.

Forbedring af infrastrukturen

Den nye sektorplan for havne anbefaler at havneanlæggene i bygderne moderniseres til multifunktionsanlæg, der både kan bruges til fragt og passagerer. Det vil gøre landgangsoperationerne nemmere for krydstogtsskibene.
Den nye havn i Nuuk og planerne om en havn i Kangerlussuaq blev også præsenteret. En havn i Kangerlussuaq vil kunne lette udskiftning af passagerer betydeligt lød vurderingen fra både Qeqqata Kommune og havneagenterne.

Flere af deltagerne gjorde opmærksom på udfordringerne med dårlige landgangsforhold flere steder; slidte og underdimensionerede pontonbroer og usikkerhed inden sæsonstart om broerne søsættes inden første skib.

Den nye havn i Nuuk og planerne om en havn i Kangerlussuaq blev også præsenteret.

”Kajakoplevelsen i Grønland behøver ikke kun at være en opvisning, hvor passagererne er tilskuere. Hvorfor ikke ro sammen med passagererne?”

Produktudvikling

Når der bliver sagt ”krydstogtsturist” tænker mange måske instinktivt på en ældre dame med blåt hår, men Visit Greenlands segment undersøgelse giver et noget mere nuanceret billede. Faktisk ligner passagererne på de mindre ekspeditionsskibe mere de landbaserede adventure turister, end de ligner passagererne på de større krydstogtsskibe.
Generelt er tendensen i branchen at passagererne bliver yngre, mere aktive og efterspørger oplevelser, hvor de i højere grad kan deltage. Det gælder i særlig grad for passagererne på de små ekspeditionsskibe, men er en tendens der ses på alle krydstogtsskibene i Grønland.

”Kajakoplevelsen i Grønland behøver ikke kun at være en opvisning, hvor passagererne er tilskuere. Hvorfor ikke ro sammen med passagererne?”, spurgte Line Overgaard fra Hurtigruten.

Det var generelt indtrykket at produkterne og standarden er blevet markant bedre i Grønland over de sidste 10 år, men der er fortsat behov for at den enkelte aktør og destination sætter sig ind i hvilken slags krydstogtsturister de modtager – og tænker i udvikling af produkter der er tilpasset dem.

De vildeste drømme...

Afslutningen på workshoppen var en eftermiddag, hvor deltagerne arbejdede i grupper for først at formulere deres visioner for krydstogtsturismen i Grønland og at pege på de vigtigste ting, der skal til for at nå dertil.

Visionerne handlede om en væsentlig større krydstogtsturisme end i dag, men udviklet så den skaber mærkbar økonomisk værdi lokalt og udvikles miljømæssigt og socialt bæredygtigt. For at opnå dette var det konklusionerne, at der skal være sammenhæng i de politiske initiativer på området, at der lovgivningsmæssigt tages højde for branchens planlægningshorisont og at der skabes infrastrukturelle rammer, der ikke hæmmer udviklingen. Ligeledes er det vigtigt at der sker en professionalisering på destinationerne, så der udvikles værdiskabende produkter både for lokale og rederier.

For adgang til præsentationerne fra workshoppen eller yderligere oplysninger, kontakt Mads-Daniel Skifte, mads@greenland.com eller Anders la Cour Vahl, anders@greenland.com

Visionerne handlede om en væsentlig større krydstogtsturisme end i dag, men udviklet så den skaber mærkbar økonomisk værdi lokalt og udvikles miljømæssigt og socialt bæredygtigt.