Visit Greenland samarbejder med grønlandske og islandske partnere om at udvide vintersæsonen i Østgrønland.

Visit Greenland samarbejder med grønlandske og islandske partnere om at udvide vintersæsonen i Østgrønland. Den indhentede viden skal benyttes til at skabe en stærkere basis for den generelle udvikling af de muligheder, som vinteren byder på som et centralt led i en Grønlandsoplevelse.

I Grønland, er årets gang domineret af den lange vinter, som er en sæson med nordlys, hundeslædekørsel, frostvejr og sne, hvilket ikke altid er de første ting som rejsende tænker på når de overvejer at rejse hertil.

Men vinteren i Grønland er en oplevelse i sig selv og Visit Greenland er i øjeblikket optaget af  en række initiativer, som tilsammen giver en mere organiseret indsats for en udvidelse af sæsonen, både lokalt og nationalt.

Udvikling af den østgrønlandske vinteroplevelse

Et nyligt udviklet destinationsprojekt, skabt under denne paraply af aktiviteter, placerede en gruppe af interessenter i Østgrønland i marts i år, med det klare formål at skabe en bedre platform for vinter oplevelser i Ammassalik området, særligt omkring Tasiilaq, Kulusuk, Tiniteqilaaq og Kuummiut.

Dette blev gjort i et NATA medfinansieret partnerskab mellem Travellodge Greenland og Visit Greenland, som alle samlede ressourcer til dette fælles mål
sammen med Air Iceland, Siggi Tours og Destination East Greenland.

“Vi er ikke bange for konkurrence på dette område.”

Efter at have peget på behovet for at skabe et partnerskab mellem kommercielle og ikke-kommercielle aktører, fokuserede projektet på en række konkrete milepæle som kunne benyttes til at støtte nye og eksisterende initiativer på området:

  • Skabe nye marketingsmaterialer ved hjælp af fotos og video
  • Afprøve og tilpasse eksisterende produkter tilbudt af Icelandic Mountain Guides og Travellodge Greenland, særligt de projekter som vedrører hundeslædekørsel, sneskoløb, langrendsløb og alpine kørsel
  • Spejde efter nye muligheder, samt assistere lokale udbydere i bygderne med at forbedre kvaliteten af produkterne og leveringen af disse

“Vi tror faktisk på, at der er et behov for flere aktører på markedet før det kan blive til en bedre langtidsbusiness."

Lokale, regionale og nationale tiltag mødes i et projekt

Bag denne “hands-on” tilgang på selve destinationen, er Visit Greenland i gang med at samarbejde med et antal islandske turoperatører, for at identificere de mest almindelige udfordringer og potentialer i relation til salg af og gennemførelse af vinter oplevelser i Grønland, baseret på et casestudie med Visit Greenlands erfaringer med Østgrønland.

Gennem interviews med disse islandske interessenter, samt erfaringer hentet fra rejsen i Østgrønland og viden leveret af det islandske selskab Mountain Guides samt Travellodge Grønland vedrørende nuværende udfordringer, med gennemførelse af events i regionen, er det muligt at skabe en bedre forståelse for hvad der kræves for at sætte skub i udviklingen af vinter oplevelser, ikke alene i Østgrønland men i landet som helhed.


Filosofien med at dele viden og erfaringer

For at få succes med at sammenflette aktiviteterne i Østgrønland med den baggrundsviden som findes i rejsebranchen, var det nødvendigt at have en “open source” tilgang til de eksisterende produkter og deres afvikling.

Dette er præcis hvad Icelandic Mountain Guides og Travellodge Greenland gjorde ved at tillade Visit Greenland at få viden om, samt udveksle erfaringer fra forskellige ture i Østgrønland, om hvordan disse ture afvikles og hvordan de eventuelt kan udvikles og markedsføres yderligere.

“Vi er ikke bange for konkurrence på dette område” svarede Icelandic Mountain Guides medstifter og incoming direktør, Einar Torfi Finnsson, da vi spurgte ham om hvorfor hans virksomhed var villig til at dele deres østgrønlandske oplevelser med andre interessenter på området."

“Vi indså, at på trods af at vi har fordelen af at være de første på markedet i området, så har vi brug for flere selskaber som kan påtage sig de udviklingsmæssige udfordringer."

"Det er langt nemmere at få mere lokal udvikling og en professionel tilgang til opgaverne hvis der kommer et krav udefra om en højere forretningsmæssig standard."

“Vi tror faktisk på, at der er et behov for flere aktører på markedet før det kan blive til en bedre langtidsbusiness for alle involverede parter. Det vil forbedre hele regionen, hvis flere operatører sender gæster dertil og det er langt nemmere at få mere lokal udvikling, udefrakommende investeringer og en professionel tilgang til opgaverne hvis der kommer et krav udefra om en højere forretningsmæssig standard.

“Vi indså, at på trods af at vi har fordelen af at være de første på markedet i området, så har vi brug for flere selskaber som kan påtage sig de udviklingsmæssige udfordringer samt fordele. Derfra var det forholdsvis ligetil for os at være med i et projekt som dette, hvor både vi og de andre vinder både på kort og på langt sigt.