Game of Thrones-stjerne lancerer Google Street View i Sydgrønland

Der var masser af stjernedrys, da anden portion billeder fra Grønland i denne måned blev offentliggjort på Google Street View. Kongedræberen Jamie Lannister fra Game of Thrones foretrækker måske nok det varme og støvede Kings Landing, men skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau anser det dramatisk koldere Grønland som sin families andet hjem. Derfor var Coster-Waldau også mere end villig til at trække i vandretøjet og bruge nogle dage på at dokumentere det grønlandske terræn for Google Street View.

 

”Forhåbentlig vil Google Tracker være med til at mindske afstandene i verden”, Nicolaj Coster-Waldau

Dette partnerskab var en win-win-situation for alle involverede.

 

  • For Nikolaj, som for nyligt blev udpeget som F.N. Goodwill-ambassadør, var det en mulighed for at bruge sin berømmelse i en god sags tjeneste, og samtidig har projektet stor personlig betydning for ham, fordi han kan skabe opmærksomhed omkring klimaforandringer i et land, han er tæt forbundet til via sin kone.

  • For Google er det første gang, at en berømthed har deltaget i et Google Street View-projekt, hvilket har skabt fornyet opmærksomhed om online-initiativet.

  • De lokale grønlandske interessenter som Asiaq Greenland Survey, Air Greenland og Visit Greenland nåede flere mål med projektet. Først og fremmest er det en sjov og visuel måde i bogstavelig forstand at få sat Grønland på landkortet i den brede offentlighed. Med den massive kendisfaktor, som Coster-Waldau tilføjede, fik projektet opmærksomhed af store og vigtige medier som blandt andre The Guardian, Travel and Leisure, Mashable og Business Insider.

  

Vidste du det?

En stor del af Grønland ligner det isklædte landskab, ’Nord for Muren’, fra serien Game of Thrones, men Igaliku og en stor del af Sydgrønland er faktisk overraskende grønt om sommeren. 

Materialet, der blev indsamlet, er allerede tilgængeligt på Google Street View, men bliver også snart integreret på Visit Greenlands hjemmeside på de relevante destinationssider.  

 

Deltagerne i projektet inkluderer: Google, Visit Greenland, Destination South Greenland, Asiaq og Air Greenland, Lonely Leap, Cocreators Films og snowflake.gl.