Visit Greenland er i fuld gang med at udvikle den måde hvorpå, vi formidler rejseinformation til vores international rejseagenter, der promoverer Grønland.

Greenland.com er allerede en kilde til inspiration og information om Grønland, men nu supplerer vi hjemmesiden med et online-kursus bestående af en række film – et spændende miks af animerede kort, smukke fotos og filmsekvenser bundet sammen af en vært. Målet er, at dette kursus gør dig til en ekspert-rejseambassadør for Grønland.

Første afsnit i kurset, Grønland 101, er lige blevet færdigredigeret og er tilgængeligt nu; Se den, eller teaseren herunder.

 

EN SERIE AF UDVIDENDE KURSER 

Onlinekurset er opbygget som en serie, hvor hvert afsnit bygger videre på afsnittet før.

● Greenland 101 – en grundlæggende introduktion til, hvorfor rejsende drømmer om at besøge Grønland, hvad man kan lave i landet, hvordan man kommer dertil, hvad man skal pakke i kufferten samt FAQ (ofte stillede spørgsmål).

● Greenland 102 – ser nærmere på, hvordan man laver rejseplaner med udgangspunkt i specifikke motivationer og oplevelser, for eksempel vandreture eller ønsket om at opleve den lokale kultur tæt på.

● Greenland 201 – en grundlæggende introduktion til, hvordan man laver markedssegmentering i Grønland.

● Greenland 202 – ser nærmere på, hvordan man identificerer de segmenter, ens kunder tilhører, og forslag til, hvordan man laver rejseplaner rettet særligt til det segment.

● Greenland 301 – en grundlæggende introduktion til den nuværende cruise-branche i Grønland.

Greenland 302 – ser nærmere på, hvordan man i fremtiden opbygger bæredygtig cruise-turisme, for eksempel ved brug af landbaserede tilkøbsmuligheder, såkaldte add-ons.

 

SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se Grønland 101 nu ved at klikke på filmen herunder, eller se den senere ved at åbne filmen og klikke ”Download”.

 

Teaseren

Greenland 101 Teaser

Greenland 101

Greenland 101